Restaurant-silo-udsigt-17.-etage

DU KAN SE HJEM

_______


 

Velkommen på 17. etage.
Vælg mellem to forskellige spiseoplevelser: Højbordet eller køkkenbordet.
Højbordet er en klassisk restaurant, hvor glas står på stilke og en anelse formalia har sneget sig med til bords - uden at vi dog er Des af den grund.
Køkkenbordet består af mindre tapasretter i en lind strøm, umage i rustikke rammer og ingen fine fornemmelser.
For begge menukort gælder det – at priserne ikke når husets højde.

 

silo-restaurant-københavn-nordhavn

 
MADEN

Fransk, dansk, nordisk?
Vi vil helst ikke sættes i bås. For vi låner af mange, inspireres af flere og stjæler fra vore helte.
Dog hersker en stram definition, der dikterer alt som foregår i køkkenet. ”Maden skal give udsigten kamp til stregen.” Hvilket er et løfte, man kun tør give, når der står ægte fagfolk bag komfuret. Og når gælden inddrives, håber vi, at du bliver behageligt overrasket.
Det bliver i hvert fald aldrig os, der bliver byens dyreste.

Silo-gavekort-panorama-udsigt


GAVEKORT

Køb dit gavekort gennem lifepeaks. Så kommer det direkte i din mailboks, og du kan tilføje en personlig hilsen.

silo-restaurant-med-udsigt


UDSIGTEN

17. etage. Ruder fra gulv til loft. Ingen vinduesramme.
Alt i alt, 664 kvadratmeter glas.
Byen, vandet og himlen. Og uendeligheden i alle retninger.

Vi gider ikke supplere med superlativer.

 
restaurant-silo-vinen.jpg


VINEN

”Den billigste flaske skal smage ligeså godt som den dyreste – blot anderledes”
Således, ordene fra vore sommelierer.
Unikum flaskerne er på kortet. Men bredden fylder mest.

Og vi mener, at kortet rigeligt røber, at vi selv er enormt vinglade.

Silo-selskaber-firmafest-selskabslokale


SELSKABER

Restaurant Silo er som bygget til, at lægge hus til selskaber. De små intime fester, de store ambitiøse bryllupper, eller de gigantiske firmaarrangementer. Vi har pladsen, hjerterummet og erfaringen. Vi har også bud til dig, der er på behersket budget – og forslag til jer der gerne vil, at dekadencen og overfloden ingen ender tager.
I begge tilfælde er tidlig reservation at anbefale.

silo-sunday-ikke-brunch


SILO SUNDAY

Vi beder vores overbo om undskyld, men nu bryder vi et af de 10 bud: ”Du skal holde hviledagen fri” siger det tredje bud. Trods dette indfører vi Silo Sunday, og håber på gudernes forståelse og gæsternes velsignelse.